16. september 2026

|

Pressemeddelelse

Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned

Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.

Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned
Af: Region Sjælland | Foto: AI-genereret med Google Gemini

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Patienterne i Region Sjælland venter nu kortere tid på at få behandling. På Sjællands Universitetshospital er den gennemsnitlige ventetid på behandling siden januar 2025 faldet fra 41 til 34 dage. På Midt- og Vestsjællands Hospital er den faldet fra 38 til 20 dage, mens den på Holbæk Sygehus er faldet fra 33 til 19 dage.

Samlet set bliver patienterne på Region Sjællands hospitaler nu behandlet inden for 30 dage.

Vi har haft stort fokus på at få ventetiderne ned, og det er rigtig positivt at se, at det nu kan mærkes hos borgerne. Men der er stadig patienter, der venter for længe. Derfor afsætter vi nu 51,6 mio. kr. til de områder, hvor ventelisterne er længst. Vi skal fortsætte det gode arbejde og sætte ind dér, hvor behovet er størst siger Trine Birk Andersen, regionsrådsformand i Region Sjælland

Flere patienter får hurtigere afklaring

Også når det gælder udredningsretten, går udviklingen i den rigtige retning. Når en patient bliver henvist til et hospital, har patienten ret til at få undersøgt, hvad vedkommende fejler, inden for 30 dage. I 2. kvartal 2026 blev udredningsretten overholdt for 78 pct. af patienterne mod 74 pct. i samme kvartal året før.

Det er rigtig positivt, at flere patienter nu får en hurtigere afklaring. Det er resultatet af et målrettet arbejde på hospitalerne, hvor man hver dag arbejder på at få mest muligt ud af den kapacitet, vi har. Regionsrådets investering tidligere på året på 100 millioner kroner i mere sundhedspersonale styrker den indsats. Med de 51,6 millioner kroner, vi nu afsætter, kan vi give hospitalerne endnu bedre mulighed for at behandle flere patienter siger Anne Møller Ronex, formand for Sygehusudvalget og næstformand i Regionsrådet i Region Sjælland

Millioner skal få flere patienter hurtigere i behandling

De 51,6 mio. kr. skal bruges til at få ventelisterne ned på en række områder. På hospitalerne går pengene blandt andet til øjenområdet, øre-, næse- og halsområdet, ortopædkirurgi, medicinske specialer og urologi. 17 mio. kr. går til at øge aktiviteten hos praktiserende speciallæger, blandt andet inden for grå stær, ortopædkirurgi, psykiatri og gynækologi.

Pengene kommer fra ubrugte midler på sundhedsområdet i 2026 samt fra regionens bufferpulje. De skal bruges resten af året på konkrete indsatser.

FAKTA

  • Af de 51,6 mio. kr. går 34,6 mio. kr. til regionens somatiske hospitaler og 17 mio. kr. til speciallægepraksisområdet.
  • Sjællands Universitetshospital
  • Midt- og Vestsjællands Hospital
  • Holbæk Sygehus
  • speciallægepraksisområdet

Nøgleord
SundhedPolitik
Event Information