Det er fedt at arbejde med nye materialer og på en anderledes måde, siger Emma og Frida. Det har været fedt at se, hvordan ting bliver testet. Jeg tror, vi tænker mere over mulighederne i det maritime nu, siger Viktor og Bastian.
Innovation møder den blå teknologi
Campen begyndte med en ekskursion til FORCE Technology i Lyngby, hvor deltagerne oplevede hydrodynamik i praksis i den berømte slæbetank, blev udfordret på søsygen i simulatoren og så aerodynamiske test i vindtunnellen. Resten af dagene blev brugt på at udvikle og teste ideer, bygge modeller og forsvare løsningerne foran et dommerpanel. Vinderholdene blev kåret for deres evne til at tænke nyt, samarbejde og præsentere deres koncepter klartDe unge viste, at innovation og nysgerrighed ikke kræver mange års erfaring – bare en god idé og mod til at prøve den af. Det er netop den tilgang, vi har brug for i fremtidens maritime industri, siger Nina Okkels Gary, uddannelseskonsulent i Danske Maritime.
Grøn omstilling og nye muligheder
Maritime Innovation Camp er ikke blot en konkurrence, men en investering i fremtidens maritime arbejdskraft. Danmark står foran historiske opgaver: Grøn omstilling af den globale skibsfart, udvikling af nye klimaneutrale teknologier – og opbygning af helt nye flådefartøjer til Forsvaret.Vi får brug for mange flere dygtige hænder og hoveder – både dem der kan regne, designe, bygge og tænke nyt. Campen i Holbæk er et levende eksempel på, hvordan vi kan inspirere unge til at vælge en karriere i en branche, der både bidrager til Danmarks sikkerhed og til den grønne fremtid, siger Nina Okkels Gary.Uddannelsesleder på NEG Holbæk, Saqib Hussain, er glad for forløbet omkring Maritime Innovation Camp:
Som uddannelsesinstitution synes vi, at Maritime Innovation Camp er et interessant projekt. På en Innovation Camp som denne ser de hurtigt resultatet af deres arbejde. De får input fra virksomhedsbesøget hos Force Technologies og kommer tilbage på skolen samme dag, hvor de arbejder konkret med det.
