22. september 2023

Sydbank styrker sin position i Holbæk med ny erhvervsrådgiver

Der er godt nyt fra Sydbanks filial i Holbæk: Gullan Skinneholm Barasinski er blevet ansat som ny erhvervsrådgiver.

Sydbank styrker sin position i Holbæk med ny erhvervsrådgiver

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
PRESSEMEDDELELSE FRA SYDBANK
Gullan Skinneholm Barasinski er blevet ansat som ny erhvervsrådgiver i Sydbanks filial i Holbæk.

Det markerer et sats på det lokale erhvervsliv, at Sydbank nu opruster med en ny erhvervsrådgiver i sin filial i Ahlgade i Holbæk.

Gullan Skinneholm Barasinski har mange års erfaring med erhvervsrådgivning fra andre banker og har et stort netværk i lokalområdet. Hun glæder sig til at komme i gang med at rådgive endnu flere af de mange spændende virksomheder i området.

Jeg ser et stort potentiale i områdets erhvervsliv, som er præget af dygtige og velkonsoliderede virksomheder inden for mange forskellige brancher. Det er et attraktivt område, som har gode forbindelser til både København, Roskilde og Kalundborg. Sammen med Sydbank vil jeg gerne være med til at understøtte den positive udvikling, som sker her, siger Gullan.

Det bedste fra begge verdener

Sydbank har en klar ambition om at øge sin markedsandel i Vestsjælland og være den foretrukne bank for erhvervskunderne. Banken kan tilbyde en unik kombination af lokalt kendskab og tilstedeværelse samt adgang til specialistydelser, der kendetegner en stor bank.

Vi har fuldt fokus på lokalområdet som en lille lokal bank, men vi har muskler som en stor landsdækkende bank. Det er det bedste fra begge verdener. Vi kan levere skræddersyede løsninger, som passer til den enkelte kundes behov og situation, og vi kan trække på en lang række af vores eksperter og specialister indenfor fx trade finance, cash management og professionel investering for at komme hele vejen rundt, siger Christian Engely Arnesen, filialchef i Holbæk-afdelingen.

Han inviterer alle interesserede virksomheder til at kontakte Gullan Skinneholm Barasinski for en uforpligtende snak om, hvordan Sydbank kan hjælpe dem med at nå deres mål.

Event Information