06. november 2026

|

Pressemeddelelse

LIEBRA fra Holbæk forener klubmusik og sårbarhed på debutalbum

Som barn var Andreas Larsen ofte bange, men han havde ikke et sprog for det, han mærkede. Den erfaring har fulgt ham ind i voksenlivet og er en af grundene til, at han som LIEBRA ønsker at få flere mænd til at tale åbent om deres sårbarhed.

LIEBRA fra Holbæk forener klubmusik og sårbarhed på debutalbum
Af: Mads Mørkegaard // Potato Head PR | Foto: Andreas Larsen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

På debutalbummet ‘en slags efterklang’ giver han forelskelse, angst, brud og sorg form i elektroniske sange. Undervejs får angsten skikkelse af et dyr, der både skræmmer og holder om ham.

Andreas Larsen var et barn med ondt i maven og ondt i hovedet. Det fortalte han de voksne. At han også var bange for verden omkring sig og for det, der skete inde i hans egen krop, var sværere at forklare. Han havde endnu ikke ordet for det. Det fik han først som voksen: angst.

På debutalbummet ‘en slags efterklang’ giver Andreas Larsen plads til de følelser, han tidligere havde svært ved at sætte ord på. Forelskelse, angst, brud og sorg får hver deres udtryk i et elektronisk univers, hvor intim electropop møder pulserende klubmusik med træk fra UK garage og drum ’n’ bass.

Det, der klinger videre

En forelskelse, et brud eller et tab slutter ikke nødvendigvis, når man er kommet videre i sit liv. Oplevelserne bliver siddende og kan dukke op igen som længsel, frygt eller vrede. Det er den efterklang, LIEBRA undersøger på debutalbummet.

‘en slags efterklang’ er tænkt som et sammenhængende værk, hvor sangene forbindes af korte musikalske passager. Her får hans ambientprægede side plads, og en følelse kan hænge i luften eller skifte form, før den næste sang begynder. Et kor overtager efter et brat stop, en indtalt tekst fører videre ind i en ny fortælling. Mellemrummene bliver en del af historien.

At give frygten form

Et af albummets mest konkrete billeder findes på ‘lyssky’, hvor Andreas giver sin angst skikkelse af en blæksprutte. Dens arme kan holde ham fast, men de kan også holde om ham. Billedet hjælper ham med at nærme sig den frygt, han har kendt siden barndommen. Han må læne sig ind i noget af det, han helst ville flygte fra, for at komme forbi det.

Den sårbarhed findes også i albummets fortællinger om kærlighed. Forelskelsen åbner for lyst og nærhed, men også for frygten for at miste. Når forholdet går i stykker på ‘itu’, bliver smerten til vrede og en rastløs, næsten psytrancepræget energi. Dansen bliver et billede på at rive sig fri af den, der længe har haft sit tag i ham.

Arbejdet med musikken giver Andreas et sted at rumme de følelser. Når han skaber den, forsvinder verden omkring ham for en stund. På scenen kan han dele dem med andre, selvom angsten i perioder også har gjort det svært at træde derop.

Jeg er et sårbart menneske, og jeg er sgu ikke bange for at fortælle min historie, siger han.

Som voksen har Andreas fået det sprog, han manglede som barn. Nu håber han, at albummet kan få andre til at bruge deres eget. I sit daglige arbejde med skolebørn oplever han, at især drenge tidligt kan have svært ved at tale om det, der gør ondt. Han kender selv konsekvenserne af at holde følelserne inde og ved, at tavsheden også kan mærkes af dem, man er tæt på. At sætte ord på det svære er derfor for ham en måde at passe på både sig selv og sine relationer.

Til sidst falder albummet til ro i ‘måske’, en enkel telefonoptagelse, hvor Andreas synger og spiller klaver. Efter alt det, der er blevet mærket og sagt, står den tilbage som en sidste, stille efterklang.

Om LIEBRA

Bag LIEBRA står Andreas Larsen, der kommer fra Holbæk og i dag er en del af det københavnske musikmiljø. Han debuterede med projektet i 2021 og har tidligere fået airplay på P3, P4, P6 og Radio Loud. Han skriver, producerer, mixer og mastererer selv sin musik.

‘en slags efterklang’ udkom d. 30. oktober.

Event Information