Vi søger to kolleger med fagrelevant baggrund - hvor den ene skal være koordinator og vagtplanlægger

Lykkegard ApS søger to fagligt stærke kolleger til Ungehuset i Tølløse. En af stillingerne indebærer koordination og vagtplanlægning. Er du klar til at gøre en forskel?

Vi søger to kolleger med fagrelevant baggrund - hvor den ene skal være koordinator og vagtplanlægger

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kort om Ungehuset

Ungehuset er en afdeling under Lykkegard ApS, som ligger i udkanten af Tølløse. Her er kort til indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, fitness og offentlig transport.

Lykkegard ApS har gode fysiske rammer – med blandt andet udendørs område til at kunne grille mm. Lykkegard ApS har plads til 7 unge i alderen 16-25 år, og de kan have forskellige diagnoser som ADHD, udviklingshandicap, udfordringer med affektregulering, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, autisme eller tilknytningsudfordringer.

Igennem medinddragelse arbejder Lykkegard ApS sammen med de unge på at udfolde deres potentiale ved at træne hverdagsfærdigheder, øge selvindsigt, styrke sociale kompetencer samt opfylde mål og drømme.

Opgaven som koordinator og vagtplanlægger

Som koordinator skal du koordinere, følge op på og kvalitetssikre aftalte opgaver i afdelingen samt referere til afdelingslederen. Derudover skal du være en rollemodel for faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Vagtplanlæggerne i organisationen skal i samarbejde sikre bemanding. Konkret kan opgaver eksempelvis være at finde vikarer, eventuelt kontakte vikarbureau samt have overblik over normering i forhold til beboere.

For begge stillinger er der blandt andet disse arbejdsopgaver

  • Kontaktperson for 1-2 unge: Tovholder på aftaler, udarbejde udviklingsmål og statusrapporter, holde ungesamtaler og have kontakt til familien.
  • Hverdagsting som at hjælpe med at komme op om morgenen, tilberede mad og praktiske gøremål i huset – også sammen med de unge.
  • Daglig dokumentation og udviklingsarbejde.
  • Deltage i familie- og netværkssamarbejde.
  • Samarbejde med de unges skole- og dagtilbud.

Hvilken kandidat vil Lykkegard ApS gerne se en ansøgning fra?

  • Uddannelse på bachelorniveau, for eksempel pædagog, lærer, ergoterapeut, socialrådgiver eller lignende.
  • Kan agere selvstændigt, da du sommetider er alene på vagt.
  • Kan stå solidt i forandringsprocesser, så Lykkegard ApS kan lykkes sammen.
  • Bidrager aktivt til et sundt arbejdsmiljø med mentaliserende refleksioner og god energi.

Hvad kan Lykkegard ApS tilbyde?

  • At blive en del af en engageret personalegruppe, hvor mange har været der i flere år.
  • Sundhedsforsikring samt pension efter tre måneders ansættelse.
  • Introforløb, hvor du bliver godt klædt på til at stå i et komplekst arbejdsfelt.
  • Løbende faglig sparring af leder og dine kolleger.
  • Supervision fire gange årligt og internt kursusforløb med afsæt i den mentaliserende tilgang.
  • Årlige feriekolonier – i indland og udland.
  • Fast jubilæumsgratiale.

Fakta om stillingerne

  • Stillingen, hvor man også skal være koordinator og vagtplanlægger, er på 37 timer gennemsnitligt per uge. Den anden stilling kan være på 25-37 timer gennemsnitligt per uge.
  • For begge stillinger gælder, at du vil indgå i et fast fireugers rul med døgn- og aftenvagter, sammenhængende fridage samt fri hver anden weekend.
  • Stillingerne ønskes besat snarest. Opslaget tages ned, når de rette kandidater er fundet.
  • Stillingerne kræver kørekort, og der indhentes straffe- og børneattest før ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Leander Frederiksen på tlf@lykkegard.dk eller telefon 54 5858 52 (hverdage mellem klokken 9 og 15).

Er du interesseret i at blive vikar, hører Lykkegard ApS også meget gerne fra dig.

Kort om Lykkegard ApS og DENA

Lykkegard ApS er en organisation under DENA, Plus Sundhed Børn & Unge.

Lykkegard ApS er et privat børne- og ungehjem med syv boafdelinger samt ét aflastnings-/støtteophold, som ligger på forskellige matrikler i Holbæk. Lykkegard ApS har knap 100 faste medarbejdere og cirka 50 vikarer, som samarbejder på tværs af fagligheder og afdelinger med at skabe trygge, stabile og udviklende rammer for cirka 80 børn og unge.

Læs mere om Lykkegard ApS her: https://lykkegard.dk

DENA er en danskejet koncern med fokus på ordentlighed, professionalisme og langsigtet ejerskab. Virksomhederne understøttes i sund drift samt løbende kvalitets- og vidensudvikling.

Du kan læse mere om DENA her: https://dena.dk/

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Lykkegard ApS
Location Icon
Adresse Tølløsevej 66, 4340, Tølløse
Calendar Icon
Kontaktperson Tanja Leander Frederiksen
Email Icon
Email tlf@lykkegard.dk
phone Icon
Telefon 54 5858 52
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Tølløsevej 66, 4340, Tølløse

Se større kort