Bostedet er beliggende på Orø, som er en stemningsfuld og naturskøn ø i Isefjorden med et roligt og velfungerende lokalsamfund, hvor natur og fællesskab prioriteres. Der er to færgeforbindelser – dels til Holbæk, dels med trækfærge til Hammer Bakker/Hornsherred, som har en overfartstid på kun 6 minutter.
Vil du arbejde på et bosted, hvor en positiv, anerkendende tilgang, hjemlig atmosfære og udvikling for den enkelte beboer er i fokus?
Så er Bostedet Næsbygård måske en arbejdsplads for dig.
Næsbygård er et privat § 107-tilbud for mennesker med en senhjerneskade eller lettere udviklingshæmning i alderen 18-55 år. Da bostedet har til huse i en gammel firlænget gård med toppede brosten, kræver det, at beboerne har et rimeligt fysisk funktionsniveau, hvilket Hellebo Hus ApS tager højde for i målgruppevurderingen.
Bostedet er skabt ud fra værdierne om tillid, åbenhed, ligeværdighed, samarbejde, respekt og udvikling. Dette kommer til udtryk gennem det daglige arbejde med beboere, kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
Formålet med Næsbygård er at skabe et hjemligt miljø, hvor rammerne og den pædagogiske og sundhedsfaglige tilgang understøtter den enkelte beboers læring og udvikling i forhold til mestring af eget liv.
Dette gælder såvel daglige gøremål (arbejde, rengøring, tøjvask, indkøb mv.) samt besøg hos egen læge, deltagelse i sociale arrangementer/fester/koncerter og fastholdelse eller udvikling af sociale relationer. Som medarbejder spænder det sundhedsfaglige og pædagogiske arbejde derfor meget bredt, og mulighederne er mange.
Hellebo Hus ApS består af 2 bosteder: Næsbygård, beliggende på Orø, og Hellebo Hus, beliggende i Hellestrup lidt uden for Holbæk. Der er et samarbejde mellem de to bosteder. Der holdes for eksempel sommerfest sammen, og den årlige ferie bliver også afholdt sammen.
Hellebo Hus ApS arbejder ud fra Recovery-tanken, viden om low arousal, og derudover har alle en MI-uddannelse. I maj 2026 har Hellebo Hus ApS startet en miljøterapeutisk uddannelse, som den nye medarbejder også vil blive en del af.
Hellebo Hus ApS værdsætter et spændende, fagligt og reflekterende arbejdsmiljø, der er i udvikling.
Hellebo Hus ApS forventer, at du har/er:
- Lyst til at arbejde i et bredt pædagogisk og sundhedsfagligt felt, hvor rammer og faglighed understøtter den enkelte beboers læring og udvikling i forhold til mestring af eget liv.
- Uddannet SSA eller sygeplejerske med erfaring og viden inden for området, og gerne fra bosteder.
- God formidler, mundtligt såvel som skriftligt.
- Indstillet på at tage ansvar for det sundhedsfaglige arbejde.
- God til at skabe relationer, er engageret og har en anerkendende tilgang.
- Har overblik og er ansvarlig, evner at reflektere over egen praksis og bidrager til at udvikle det faglige miljø.
- Lyst til at indgå i et tæt, refleksivt samarbejde med kolleger, beboere og samarbejdspartnere.
- Lyst til at medvirke til, at beboerne får en god dagligdag.
- Lyst til at sætte fokus på beboerens selv- og medbestemmelse og samtidig støtte beboeren i at have indsigt i konsekvenserne af egne beslutninger.
- Ønsker at have rollen som kontaktperson for 1-2 beboere.
- Lyst og mulighed til at indgå i en rulleplan med dagvagter (08:30-19:30) og døgnvagter (hvor du sover om natten), samt arbejde hver tredje weekend.
- Har almindeligt kørekort.
Hellebo Hus ApS tilbyder:
- Mulighed for at få indflydelse på eget arbejde og den sundhedsfaglige og pædagogiske praksis.
- En engageret personalegruppe. Tværfagligt samarbejde i og uden for team.
- Løbende kompetenceudvikling.
- Supervision.
- Sundhedsforsikring.
- En spændende organisation i udvikling.
- Mange gode timer sammen med skønne beboere og kolleger.
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Der arbejdes hver tredje weekend og på helligdage.
Du er velkommen til at kontakte Direktør Stine Bitsch på telefon 25 76 40 98, hvis du ønsker at vide mere.
Ansættelse fra den 1.10.2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist den 13. august 2026 kl. 12. Samtaler afholdes den 17. august 2026.