Pharmacosmos A/S søger to nye procesoperatører til Pharmacosmos' Dextran-afdeling. Her bliver du en del af et mindre team og får en grundig oplæring i Pharmacosmos' produktionsprocesser.
Om produktionsafdelingenProduktionen hos Pharmacosmos er opdelt i to specialiserede områder:
- Dextran og dextran-derivater
- Jerncarbohydrater
De to ledige stillinger er begge i Dextran-afdelingen, hvor du bliver en del af et mindre team med tæt samarbejde og reference til en fast teamleder. Produktionen er batch-baseret og foregår i et højt specialiseret og GMP-reguleret miljø, hvor kvalitet, sikkerhed og præcision er en naturlig del af hverdagen.
Om jobbetSom procesoperatør i Dextran-afdelingen arbejder du med forskellige enhedsoperationer i forbindelse med produktionen af Pharmacosmos' dextran-produkter, herunder:
- Fermentering
- Hydrolyse
- Membran-fraktionering
- Filtrering
- Syntese
- Spraytørring
Du vil desuden arbejde med:
- In-process kontrol, fx GPC-målinger
- Dokumentation i henhold til GMP
- Oprydning og rengøring af apparatur og procesudstyr
Arbejdet byder på en varieret hverdag med både praktiske og teknisk krævende opgaver, og du får mulighed for at opbygge en bred forståelse for Pharmacosmos' produktionsprocesser.
Arbejdstider og oplæringPharmacosmos A/S søger to nye kolleger, som begge starter med en grundig oplæring på Pharmacosmos' dag-/aftenskift:
- Daghold: kl. 07.00-15.00
- Aftenhold: kl. 14.00-22.00
Efter oplæringsperioden fortsætter den ene medarbejder på fast dag-/aftenskift med weekendarbejde hver 6.-8. uge, mens den anden overgår til fast nathold mandag til torsdag kl. 22.00-07.00. Det er derfor vigtigt, at du i din ansøgning angiver, om du er interesseret i stillingen på dag-/aftenskift, stillingen på fast nathold eller begge muligheder.
KvalifikationerPharmacosmos A/S forestiller sig, at du:
- Har en relevant proces- eller laboratoriefaglig uddannelse som procesteknolog, procesoperatør eller mejerist
- Er teknisk velfunderet og har forståelse for produktionsudstyr og procedurer
- Arbejder struktureret, omhyggeligt og med høj præcision
- Har lyst til at lære nyt og tage ansvar i hverdagen
- Er engageret, selvstændig og samarbejdsorienteret
- Har erfaring fra medicinalproduktion og kendskab til GMP
Pharmacosmos A/S tilbyder:
- En grundig oplæring i avancerede produktionsprocesser
- Arbejde i et højt specialiseret GMP-miljø med fokus på kvalitet og sikkerhed
- Tæt samarbejde i mindre teams med erfarne kolleger
- En stabil arbejdsplads i en veletableret virksomhed i udvikling
- Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø
- Løn og ansættelsesvilkår, der forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Team Manager, Carbohydrate, Jan Jensen på tlf. +45 2925 4130.