Organist

Drømmer du om at lade tonerne flyde i historiske kirker? Hjembæk-Svinninge-Kundby Menighedsråd søger en organist på 28 timer ugentligt.

Organist

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kan du spille, så englene synger og menigheden synger med?

En stilling som organist ved Hjembæk og Svinninge Kirker er ledig pr. 1. december 2026.

Stillingen er på 28 timer pr. uge.

Organisten skal varetage følgende opgaver:

  • Spille til gudstjenester og kirkelige handlinger.
  • Spille til plejehjemsgudstjenester og til hverdagsgudstjenester.
  • Korledelse og enkelte årlige koncerter.

Samtidig skal det nævnes, at der kan forekomme udendørsgudstjenester og handlinger samt afløsninger i Kundby kirke.

Hjembæk-Svinninge sogn har 3.789 indbyggere og 8 ansatte i sognet. Sognet er kendetegnet ved at have en god tilslutning til Folkekirken, smukke gamle kirker og en god stemning mellem menighedsråd og sognets ansatte.

Orglet i Svinninge Kirke er bygget af Conrad Christiansen i 1972 med 11 stemmer, to manualer og pedalværk.

Orglet i Hjembæk Kirke er bygget af Th. Frobenius & Sønner i 1969 med en manual og fire stemmer.

Hjembæk-Svinninge-Kundby Menighedsråd forventer, at du:

  • Kan spille i begge kirker og kan transportere dig selv mellem dem.
  • Er god at samarbejde med.
  • Har respekt for eget og andres arbejde.

Ansættelse sker ved Hjembæk-Svinninge-Kundby Menighedsråd, beliggende Katrinedal 13, 4520 Svinninge.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt organisationsaftale mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 333.748 kr. til 475.590 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641 kr. (nutidskroner).

OK-tillæg på 1.082 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 363.169 kr. til 442.529 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.727 kr. til 72.573 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør 350.435 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør 368.189 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt for tjeneste ved 2-3 kirker: 44.944 kr.

Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Dorthe Fried Pedersen på telefonnummer: 24 92 84 11 eller mail dfp@km.dk. Ansøgningen med relevante bilag sendes til 9176fortrolig@sogn.dk. Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 21. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler samt prøvespilning forventes at finde sted i uge 44.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 21.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (28 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Hjembæk-Svinninge-Kundby Menighedsråd
Location Icon
Adresse Katrinedal 13, 4520, Svinninge
Calendar Icon
Kontaktperson Asbjørn Janke Hansen
Email Icon
Email asha@km.dk
phone Icon
Telefon 61272846
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Katrinedal 13, 4520, Svinninge

Se større kort