Økonomimedarbejder/bogholder

I. Anker Andersen A/S i Holbæk søger en økonomimedarbejder/bogholder. Har du flair for tal og systemoptimering i en entreprenørvirksomhed i vækst?

Økonomimedarbejder/bogholder

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hos I. Anker Andersen A/S er der jord under neglene, og virksomheden søger nu en medarbejder med styr på tallene.

I. Anker Andersen A/S tilbyder en hverdag, hvor der er jord under neglene, både bogstaveligt og i overført betydning. Hver dag arbejder virksomheden med etablering, reparation, vedligeholdelse og renovering af ledningsanlæg samt jord-, bygge- og anlægsprojekter. Når virksomheden ikke graver i jorden, fordyber den sig i gode løsninger sammen med kolleger og kunder.

Virksomheden er en jordnær arbejdsplads, hvor samarbejde og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Derfor søger I. Anker Andersen A/S en økonomimedarbejder, der kan sikre, at regnskaberne står lige så solidt som de fundamenter, virksomheden bygger, på tværs af hele koncernen.

Der er gang i maskinerne, både ude på pladserne og på kontoret. I dag står I. Anker Andersen A/S midt i et spændende skifte i virksomhedens systemer. Derfor tilbydes den nye medarbejder en rolle, hvor vedkommende både holder driften kørende og er med til at gøre tingene smartere.

Stilllingens opgaver

Medarbejderen kommer til at arbejde på tværs af flere selskaber og regnskaber i koncernen. De primære opgaver bliver:

  • Bogføring og afstemning for flere selskaber
  • Drift af virksomhedens godkendelsesflow, herunder registrering af indgående fakturaer og opfølgning på, at de bliver konteret korrekt og godkendt til tiden
  • Bogføring af indbetalinger og bankposteringer
  • Afstemning af bank, debitorer og kreditorer
  • Løbende og periodiske opgaver i forbindelse med måneds-, kvartals- og årsafslutning
  • Deltagelse i optimering og effektivisering af regnskabsregistreringen

Profilen

I. Anker Andersen A/S forestiller sig, at den rette kandidat:

  • Har erfaring som økonomimedarbejder eller bogholder, gerne med bogføring og afstemning i flere selskaber
  • Har flair for IT og procesoptimering. Virksomheden arbejder i dag med Business Central og digitale fakturaflow i Aqoola og Continia, så erfaring med disse eller lignende systemer er et plus
  • Er struktureret og omhyggelig og trives med deadlines
  • Har sans for processer og kan se, hvor der kan graves efter forbedringer
  • Er en holdspiller, der bidrager til det gode humør på kontoret, og tør følge op, når en faktura ligger og venter på godkendelse

Virksomheden tilbyder

  • Et venligt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor der er kort vej fra kontoret til kollegerne i marken
  • En selvstændig stilling med indflydelse på, hvordan der arbejdes
  • Mulighed for at være med til at implementere nye systemer og arbejdsgange
  • Gode udviklingsmuligheder i takt med, at koncernen vokser
  • Sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer

Arbejdssted

Stillingen er placeret på I. Anker Andersen A/S' kontor i Holbæk og kræver fysisk tilstedeværelse. Virksomheden tror på, at det bedste samarbejde sker, når medarbejderne kan række hovedet ind ad døren hos hinanden.

Adresse: Springstrup 11, 4300 Holbæk

Ansøgning

Har man spørgsmål til stillingen, er man velkommen til at kontakte Christian Brun på telefon 2019 9808.


Om I. Anker Andersen A/S

I. Anker Andersen A/S i Holbæk er en entreprenørvirksomhed, der siden 1964 har arbejdet med etablering, reparation, vedligeholdelse og renovering af ledningsanlæg. Virksomheden er Danmarks største entreprenør inden for anlæg af naturgasledninger og udfører blandt andet anlægsarbejde inden for:

  • Naturgasledninger
  • Fjernvarme
  • El- og telekommunikationsanlæg
  • Grave- og jordarbejde i forbindelse med forsyningsnet

Læs mere på iankerandersen.dk.

I. Anker Andersen A/S er en del af en koncern, som består af en række virksomheder i vækst og udvikling. Som økonomimedarbejder hos virksomheden bliver man en del af et fællesskab med omkring 140 kolleger, og man kommer til at løse opgaver for flere af koncernens selskaber.


Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn I. Anker Andersen A/S
Location Icon
Adresse Springstrup 11, 4300, Holbæk
Calendar Icon
Kontaktperson Christian Brun
phone Icon
Telefon 2019 9808
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Springstrup 11, 4300, Holbæk

Se større kort