Er du pædagog og har du lyst til et hyggeligt deltidsjob?

Søger du et meningsfuldt deltidsjob som pædagog? En 59-årig kvinde søger en ledsager til hyggelige ture via DUOS A/S.

Er du pædagog og har du lyst til et hyggeligt deltidsjob?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En 59-årig kvinde søger en faglært ledsager (pædagog).

Om borgeren:

Borgeren har en kognitiv funktionsnedsættelse, er ikke alderssvarende og går med rollator. Hun kan have behov for støtte eller hjælp med sin rollator, for eksempel over kantsten.

Borgeren interesserer sig for at shoppe og for cafébesøg. Hun er kreativ, elsker blomster og at tegne i malebøger samt at se danske film. Hun kan lide at drikke kaffe og er glad for nærvær i en 1-1 relation.

Borgeren har behov for, at man ikke skynder på hende. Hun har behov for at lære nye personer at kende for at føle sig tryg og kan virke genert i nye relationer.

Hun har brug for at blive skærmet for mange mennesker eller høje lyde. Hun kan være grådlabil.

Om opgaven:

Borgeren er bevilliget 8 timer om måneden til ture ud af huset. Opgaven består i at ledsage borgeren ud til nogle hyggelige oplevelser efter hendes ønske. Det kan for eksempel være shopping/indkøb, café eller en tur til Birkegårdens haver. Hun ønsker ledsagelse på tirsdage og lørdage. De nærmere detaljer aftales med personalet på borgerens bosted.

Borgeren har brug for at tage en ting ad gangen, og man skal møde hende med en rolig og tålmodig tilgang. Hun udtrættes hurtigt, hvilket der skal tages højde for i planlægningen af ledsagerture.

Ligeledes er hendes overskud svingende, og hun kan ikke altid magte det, der er planlagt, så man skal være klar på, at planerne engang imellem må ændres.

Borgeren har blandt andet brug for hjælp til følgende på turene:

  • Hjælp til at styre økonomien ved indkøb for at sikre, at der er penge nok.
  • Hjælp til at læse en menu op samt bestille.
  • Hjælp til at følges på toilettet, som hun selv klarer.

Transporten foregår med Flextrafik eller på gåben, hvis det er i nærområdet.

Om dig:

Du er uddannet pædagog (og bliver aflønnet herefter) og er nærværende, rolig og tålmodig i din tilgang til borgeren. Det er en fordel, hvis du har erfaring med målgruppen.

Vil du være DUOS A/S’ nye kollega? Send en ansøgning via DUOS A/S' ansøgningsportal. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge.

DUOS A/S holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse- og Omsorg på 3634 8128.

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med mange engagerede medarbejdere. Du får en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos.

Uden for kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension er i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgerens eget hjem (minus BPA), indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

Hos DUOS A/S hjælper DUOS A/S mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber DUOS A/S efter at være til stede dér, hvor behovet er.

DUOS A/S kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden. DUOS A/S ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis DUOS A/S' ydelser skal have værdi.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 1.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–10 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 4450 Jyderup
Calendar Icon
Kontaktperson Sara Stampe Feilberg
phone Icon
Telefon 36348128
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

4450 Jyderup

Se større kort