Er du glad for økonomi og regnskab? Så gør en forskel som kasserer i Svinninge

Er du dygtig til økonomi og regnskab og ønsker at gøre en mærkbar forskel lokalt? Røde Kors Svinninge søger nu en kasserer til en vigtig rolle i bestyrelsen.

Er du glad for økonomi og regnskab? Så gør en forskel som kasserer i Svinninge

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du passe et velordnet regnskab og en sund økonomi, der går til et godt formål? Og vil du være en del af en engageret Røde Kors bestyrelse, som hjælper lokalt og internationalt?

Som kasserer i Røde Kors Svinninge bliver du en vigtig del af en bestyrelse, hvor fællesskab og hjælpsomhed går hånd i hånd med en sund økonomi.

Du kan glæde dig til:

  • Et tæt samarbejde med en engageret formand
  • Indblik i og ansvar for økonomien bag lokale hjælpetilbud og aktiviteter
  • Et velfungerende økonomisystem (Uniconta) samt støtte til at komme godt i gang

Og vigtigst af alt: Med din hjælp kan Røde Kors Svinninge fortsat gøre en reel forskel for lokale børnefamilier, ensomme ældre og andre mennesker med behov for hjælp.

Du kommer til at trives som kasserer, hvis du har:

  • Interesse for økonomi og regnskab og trives med at skabe overblik
  • Styr på de grundlæggende regnskabsprincipper
  • Lyst til at bruge dine kompetencer i et lokalt fællesskab med et godt formål

Tidsmæssigt kommer du langt med 3-4 timer om ugen.

Når du har lært Røde Kors, økonomisystemet og arbejdsgangene at kende, kan du skrue ned for tiden – eller op, hvis du får lyst til at engagere dig i andre dele af hjælpearbejdet.

Du er aldrig alene

Røde Kors' afgående kasserer hjælper dig godt ind i opgaven og er klar til et parløb frem til næste generalforsamling, eller så længe du ønsker det. Samtidig står Røde Kors' regnskabskonsulenter klar med støtte og sparring, når der er behov for det.

Hvis du er interesseret i at vide mere om denne mulighed, opfordrer Røde Kors dig til at tage kontakt for en uforpligtende snak.

Røde Kors glæder sig til at møde dig, og kaffen er klar

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Røde Kors
Location Icon
Adresse 4520 Svinninge
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

4520 Svinninge

Se større kort