11. marts 2025

Endnu en ny skov kan være på vej til Holbæk: Lodsejere kan være med uden at sælge deres jord

Holbæk Kommune kan snart få et helt nyt skovområde på cirka 100 hektar.

Endnu en ny skov kan være på vej til Holbæk: Lodsejere kan være med uden at sælge deres jord
Af: EcoTree | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Elsker du lange ture i skoven? Så er der godt nyt. EcoTree arbejder nemlig på et nyt projekt, der stadig er i en tidlig fase, men hvor skoven skal anlægges på tidligere landbrugsjord samt bidrage til både klimaindsatsen og den lokale biodiversitet.
Pilotprojekt, hvor lodsejere kan være med uden at sælge jord
EcoTree har arbejdet med skovrejsning i over 10 år og har allerede gennemført fem projekter i Danmark samt mere end 60 i resten af Europa. Modellen, som de arbejder med og har tilpasset til den Grønne Trepart, gør det muligt at plante skov, uden at lodsejeren behøver at sælge sin jord. Projektet er en del af en bredere indsats for at øge skovarealet i Danmark og for at styrke klimaindsatsen. EcoTree er derfor også i dialog med Holbæk Kommune samt ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, om mulighederne for at realisere dette pilotprojekt. Hvis projektet bliver en realitet, kan det ikke kun binde CO₂, men også skabe nye naturområder til glæde for borgere og lokalsamfund i Holbæk. EcoTree har tidligere dannet rammerne for klimaskoven Margrete-skoven på den hjerteformede ø i Isefjorden, Orø. Det kan du læse mere om her.
Event Information