11. december 2023

Børneønsker fra hjertet: Juletræet hos Sparekassen Kronjylland er i år pyntet med omtanke

I Sparekassen Kronjyllands afdeling i Holbæk står et helt særligt træ. Det er et juletræ, som 6. december blev pyntet med hjerter fra børnene i 3.B på Holbæk Private Realskole. På hjerterne har børnene skrevet, hvad de har af ønsker til jul, der ikke kan købes for penge.

Børneønsker fra hjertet: Juletræet hos Sparekassen Kronjylland er i år pyntet med omtanke

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
PRESSEMEDDELELSE FRA SPAREKASSEN KRONJYLLAND
I Sparekassen Kronjyllands afdeling i Holbæk står et helt særligt træ. Det er et juletræ, som 6. december blev pyntet med hjerter fra børnene i 3.B på Holbæk Private Realskole. På hjerterne har børnene skrevet, hvad de har af ønsker til jul, der ikke kan købes for penge.

Vi havde inviteret børnene ind for at hjælpe med at pynte vores juletræ, men også for at give dem et indblik i, hvad vi arbejder med i et pengeinstitut. Det var et rigtig hyggeligt besøg, hvor vi fik vendt mange gode emner, fortæller Mark Helmer-Ejlertsen, der er afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Holbæk.

Afdelingsdirektøren blev blandt andet spurgt, hvorfor han har valgt at arbejde i et pengeinstitut, om der tit kommer nogen og stjæler i sparekassen, og hvorfor man afskaffer 1.000-kronsedlen.

Det mest tankevækkende var imidlertid de julehjerter, børnene pyntede afdelingens juletræ med. 3.B’s klasselærer Johannes Dalsager Rasmussen havde nemlig foreslået børnene at skrive, hvad de ønskede sig til jul, når det ikke måtte være en ting, der kostede noget.

Fred og glade børn

På hjerterne lyder nogle af børnenes ønsker: ”At alle kan holde fred”. ”At min morfar kommer til live”.  ”At alle får lige meget”. ”At der kommer flere vilde heste”. ”At alle børn får en god jul”.

Jeg synes, at hjerterne var en oplagt mulighed til at få børnene til at reflektere over, hvad der egentlig tæller i deres liv. Og på den måde være med til at minde dem om, hvad julen egentlig handler om. Nemlig om at være sammen og at glæde hinanden, uden at det behøver koste noget. Det, synes jeg, er nogle værdier, mange af os kan komme til at glemme i hverdagen og særligt op mod jul. Vi skal huske på alt det gode vi har, lyder opfordringen fra klasselærer i 3.B, Johannes Dalsager Rasmussen.

God øvelse for alle

Afdelingsdirektøren i sparekassen kunne ikke være mere enig:

Det er nogle virkelig gode ønsker, børnene er kommet med. Alle børn og voksne burde faktisk lave den øvelse at sætte sig ned og tænke over, hvad de ønsker sig til jul – uden at det må være noget, man kan købe for penge. Der var da også flere af os i sparekassen, der blev inspireret af børnenes ønsker og tanker, og som fik lyst til at gå hjem og spørge vores egne børn, hvad de ønsker sig. Det er en vigtig påmindelse, at man både kan ønske sig noget og give noget, der ikke koster penge. Det afføder nogle gode tanker og snakke, lyder det fra Mark Helmer-Ejlertsen.

Idéen er hermed givet videre til hvert et klasseværelse og hver en stue i de små hjem.

Det er rørende, at mange af børnene peger på det nære med deres budskaber. Vi voksne har mange idéer om, hvad vores børn har af ønsker til en god jul, og hvad vi skal nå, inden det bliver den 24. Det matcher måske ikke altid helt med det, der virkelig tæller hos vores børn. Allerinderst i hjertet, slutter afdelingsdirektøren.

Foto: Sparekassen Kronjylland

Event Information