Dette er endnu et skridt i vores bestræbelse på at skabe mere biodiversitet i Holbæk Kommune. Selvom vi som kommune ikke ejer meget jord, så skal vi gå foran og rejse skov, hvor det er muligt. Det kan forhåbentlig også inspirere andre til at gøre det samme. Derfor arbejder vi også målrettet på at øge kendskabet til muligheden, og i løbet af i år vil vi lancere en informationskampagne målrettet lodsejere med arealer over to hektar. For det er blevet lettere at få tilskud til skovrejsning, og ofte skal lodsejeren kun "betale" med den jord, der plantes på,fortæller Karen Thestrup Clausen, der er formand for Udvalget for Klima, Miljø og Natur i Holbæk Kommune. Hun tilføjer, at hun også gerne ser, at de forskellige lokalfora påtager sig en dialogrolle ift. private lodsejere, hvor fx en nabolodsejer måske kan have interesse i at gå sammen med kommunen, så skovarealet kan blive større. Derudover ser udvalgsformanden også gerne, at private skovejere omdanner deres nuværende skove til fredskove, der betyder, at skoven vil beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.v.
Placeringer af tre nye folkeskove valgt
Tre skovrejsningsprojekter på i alt 12 hektar kan nu blive en realitet på kommunal jord. Samtidig skal der oplyses mere om, hvordan private lodsejere også kan rejse skov.
Kommunalbestyrelsen har på dets seneste møde besluttet, at der på kommunal jord ved Knabstrup, Tuse og Ll. Grandløse kan blive etableret tre folkeskove. Forude venter nu arbejdet med at finde ekstern finansiering til etableringen.
