02. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Lidl præsenterer kæmpemæssig ombygning i nyt butikskoncept

Lidl har påbegyndt ombygningen af adskillige butikker som en del af kædens nye butikskoncept. Kunderne vil blive mødt af duften af friskbagt bake off, et åbent frugt- og grønttorv ved indgangen, mere plads til hverdagsfavoritterne og et ensartet butiksmiljø, der gør det nemmere for kunderne at finde rundt.

Lidl præsenterer kæmpemæssig ombygning i nyt butikskoncept
Af: Lidl Danmark | Foto: Lidl Danmark/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Efter succesfulde test-ombygninger i flere butikker er Lidl nu i gang med første fase af udrulningen. Den første butik åbnede i Holbæk den 27. september, og flere vil følge i løbet af de kommende måneder.

Målet er at få ombygget alle butikker i Lidl Danmark inden for de næste år. Der er med andre ord tale om en stor investering, men vi har set i vores testbutikker — såvel som i nye butikker bygget med konceptet fra bunden — at kunderne er utroligt glade for de nye rammer, så vi ruller det ud med høj fart siger Mads T. Nielsen, udvikling, ejendoms- og salgsdirektør i Lidl Danmark

Konceptet er bygget op omkring et endnu stærkere fokus på de produkter, der betyder mest i kundernes hverdag.

Det første, kunderne møder, bliver en udvidet frugt- og grøntafdeling, hvor sæsonens friske råvarer er rykket helt frem i front, så man kan se det fulde udvalg, så snart man træder ind ad døren. Samtidig har vi afsat mere plads til hverdagsfavoritterne, som altid kan fås til faste lave priser siger Mads T. Nielsen

Frugt- og grøntafdelingen er udformet som et åbent torv, der giver et hurtigt overblik over sæsonens friske råvarer. Den kølede frugt- og grøntsektion er blevet udvidet til også at omfatte varer som friske bær, smoothies og andre nemme to-go-løsninger.

Mere plads til hverdagens favoritter

En anden central ændring i det nye butikskoncept er måden, pladsen i butikken er fordelt på. Den nye indretning giver mulighed for endnu flere varer på hylderne.

Med det nye koncept gør vi indkøbsturen endnu nemmere og mere overskuelig for vores kunder. Når en gennemtænkt indretning med et godt overblik går hånd i hånd med faste lave priser, skaber det en rolig indkøbsoplevelse i en travl hverdag siger Mette Schacht Færch, kundedirektør i Lidl Danmark

Det nye butikskoncept byder også på ny skiltning i gangene, som gør det nemt at navigere og finde specifikke produktkategorier. Butikkerne er indrettet i Lidls velkendte farver for at sikre et genkendeligt udtryk på tværs af kæden.

Nøgleord
ErhvervShopping
Event Information