29. september 2023

Klimaskov for alle: Nu kan enhver dansker opnå sine egne klimakreditter

På den hjerteformede ø i Isefjorden, Orø, har EcoTree investeret i to tidligere landbrugsområder på tilsammen knap 9,3 ha., der skal danne rammerne for Margrete-skoven, en ny klimaskov.

Klimaskov for alle: Nu kan enhver dansker opnå sine egne klimakreditter

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
PRESSEMEDDELELSE FRA ECOTREE
EcoTree er stolte over at annoncere deres tredje bæredygtige skovprojekt i Danmark, som skal demokratisere klimakreditter og gøre det nemmere og mere håndgribeligt at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. På den hjerteformede ø i Isefjorden, Orø, har EcoTree investeret i to tidligere landbrugsområder på tilsammen knap 9,3 ha., der skal danne rammerne for Margrete-skoven, en ny klimaskov.

Skovprojektet vil gavne lokalsamfundet, øge det danske skovdække samt bevare og forbedre biodiversitet. Margrete-skoven skal også give enkeltpersoner og virksomheder mulighed for at købe træer samt opnå klimakreditter, som kan udligne de drivhusgasemissioner, de ikke kan reducere eller eliminere, og på den måde opnå deres miljømål.

EcoTree planlægger at plante de første træer i 2025, da jorden på det ene område først skal klargøres til plantning af ny naturnær skov.

Alle skal kunne bidrage til en mere bæredygtig fremtid

EcoTree vil gerne kickstarte skovrejsningen af Margrete-skoven. Derfor søger de støtte fra enkeltpersoner og lokale virksomheder omkring Orø og lancerer et crowdfunding-projekt på COOP Crowdfunding, der skal indsamle 50.000 kr. og give danskere mulighed for at støtte op om mere dansk natur. Dem, der støtter projektet får mulighed for at få deres egne klimakreditter og træer i skoven, invitationer til en rundvisning i den nye skov eller online workshop om klimaskov samt få deres navn eller virksomheds navn på en tavle ved indgangen til Margrete-skoven.

Gennem dette crowdfunding-projekt vil deres skovteam kunne klargøre jorden, plante de første træer og vedligeholde den unge skov de første tre år af dens levetid. De vil bl.a. plante ege- og bøgetræer samt avnbøg, fuglekirsebær og lærketræer, der skal gøre skoven mangfoldig og modstandsdygtig.

Danskere som støtter projektet vil have mulighed for at opnå deres egne klimakreditter, også kendt som CO2-kreditter eller kulstofskreditter, der er baseret på EcoTrees danske bæredygtige skovprojekter. Kreditterne er certificeret af Bureau Veritas, en af verdens førende virksomheder indenfor tredjeparts-certificering af klimakreditter og er med til at garantere sporbare klimakreditter af høj kvalitet.

Klimakrisen kan ikke kun løses af virksomheder eller regeringer; det er afgørende også at inddrage enkeltpersoner og os alle sammen! Med lanceringen af de første danske naturbaserede klimakreditter til individer på denne smukke ø, Orø, sigter vi efter at give alle en simpel, lokal og meget håndgribelig måde at omsætte deres klimabevidsthed til konkret klimahandling, understreger Thomas Norman Canguilhem, CEO i EcoTree International.

 

Etablering og bevarelse af naturlige kulstoflagre som skove bliver afgørende for at opretholde klimabalance, beskytte biodiversiteten og sikre en bæredygtig fremtid for kommende generationer. Men det er derfor også nødvendigt at sikre sporbarheden af disse klimakreditter samt have en etisk og holistisk tilgang. Dette er hele formålet med projektet, som vi vil udføre på Orø, i håbet om at få så mange som muligt involveret i projektet, tilføjer Théophane Le Méné, CEO i EcoTree Group.

Tæt samarbejde med Orø Fællesjord

Margrete-skoven vil grænse op til Orø fællesjord (OFJ), et foreningsejet skovlandbrug, der gavner fællesskab, bæredygtighed, biodiversitet, drikkevand og lokale producenter på Orø. EcoTree har samarbejdet med OFJ og Danmark Økologiske Jordforbund (DØJ) siden foråret 2023, hvor vi har igangsat et innovativt skovlandbrugs-projekt på øen. De har allerede udført de første baseline-målinger på potentialet for biodiversitet og udarbejdet en række tiltag, som skal være med til at bevare flora og fauna samt forbedre forholdene for biodiversitet.

Vi glæder os over EcoTrees ambitioner for at plante ny skov på Orø. Det kommende skovprojekt vil være med til at forstærke vores igangværende samarbejde med EcoTree, og etablering af ny skov, der grænser op til Orø Fællesjord vil gavne og øge øens biodiversitet, siger Daniel Nørgaard, forperson fra Orø Fællesjord.

Om EcoTree

EcoTree er den førende europæiske virksomhed indenfor naturbaserede løsninger, der giver virksomheder og enkeltpersoner mulighed for at engagere sig i miljøet ved at støtte beskyttelse og bæredygtig forvaltning af skov, samt genoprettelse af økosystemer i Europa.

EcoTree er en B-Corp-certificeret virksomhed med en etisk tilgang til kulstofcertificering og en solid intern ekspertise i implementering og overvågning af miljøprojekter. EcoTree gør det muligt for enkeltpersoner og virksomheder at handle imod klimaforandringer og tilbagegang i biodiversitet samtidig med at forbedre de miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ved deres forpligtelser.

Event Information