16. oktober 2025

|

Pressemeddelelse

Ikoniske diskotekslokaler genåbner i Holbæk: "Vi vil vise, at det her er en helt frisk start"

Diskotekslokalerne i Nygade 5 har stået tomme over flere omgange. Ny natklub vil erstatte ‘billige flaskeøl og røverhistorier’ med eksklusive cocktails til et modent publikum.

Ikoniske diskotekslokaler genåbner i Holbæk: "Vi vil vise, at det her er en helt frisk start"
Af: The Bank | Foto: PR

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Når dørene slås op fredag den 17. oktober, bliver det med et nyt navn, nyt publikum og en markant anderledes oplevelse i de tidligere Harlekin-lokaler på Nygade 5 i Holbæk. Den nye natklub The Bank genopliver de historiske lokaler, der engang rummede en bank, og som indtil slutningen af 2024 husede den ikoniske Holbæk-natklub, Harlekin. Det er Ali Garosi - manden bag cocktailbaren Bar 1841 i Holbæk - der står bag natklubben.
Vi er gået helt tilbage og har taget udgangspunkt i de originale banklokaler fra 40’erne. Der var så meget stemning i de gamle bankbokse og i arkitekturen, der har været gemt væk. Navnet gav næsten sig selv. fortæller Ali Garosi.
En helt ny målgruppe
Mens Harlekin i årtier var kendt som et samlingssted for unge mellem 18 og 25 år, henvender The Bank sig til et nyt og ældre publikum. Konceptet er skabt med tanke på voksne mellem 21 og 50 år, der ønsker en mere eksklusiv oplevelse, når de går ud.
Vi vil ikke være et sted med billige flaskeøl og røverhistorier. Vi har lavet The Bank som et sted, hvor folk klæder sig pænt på og opfører sig ordentligt.
Indretningen kombinerer æstetikken fra en bank i 1920’erne med en livlig klubstemning inspireret af Los Angeles.
Holbæk er et helt andet sted end for bare 10 år siden. Der er en voksende gruppe af tilflyttere, der forventer langt mere, når de går i byen. Det skal virkelig være en oplevelse, hvis ikke de skal tage til København.
The Bank åbner Torsdag den 16. oktober klokken 20.00 på Nygade 5, Holbæk.
Event Information