Frivillige på Holbæk Sygehus er et kæmpe forbillede for Region Østdanmark
Forestil dig, du skal på sygehuset og er lidt sent på den. Du har ikke været der før og har svært ved at finde rundt og kommer derfor for sent til din aftale. Eller forestil dig, at du er indlagt i længere tid og savner en at snakke med, fordi dine nærmeste ikke kan være der hele tiden. Ensomheden og tristheden tager til. Her kan frivillige være en kæmpe hjælp og gave!
Jeg besøgte forleden Holbæk Sygehus, som har frivillige patientstøttere fra Røde Kors på udvalgte afdelinger og ved indgangen. Jeg mødte Emma på 19 år, der som frivillig på endokrinologisk afdeling fungerer som “den gode nabo” med nærvær og støtte. Emma går i gymnasiet og drømmer om at komme ind på medicinstudiet.
Som frivillig på en afdeling får hun indsigt i, hvad det vil sige at arbejde på et hospital, samtidig med at hun optjener point til at søge optagelse på kvote 2. Det er win win.
Jeg mødte også Hans ved hospitalets indgang, som hjælper med at vise vej til afdelingerne, og Bodil og Verner, som er frivillige teamledere på akutafdelingen. De er alle tre lidt oppe i årerne, men for dem, er det meningsfuldt at gøre en forskel for andre og blive en del af et fællesskab med andre frivillige. Det er win win.
