Det er rigtig rart, at vi er blevet en del af Madværket. Vi har haft et godt samarbejde med Lidl i en årrække og derfor er det en mulighed, som vi er glade for at være med i. Vi oplever et marked, hvor der er en udskilning, så det er virkelig godt, at Lidl gør noget for producenterne af dansk frugt og grønt.Madværket blev lanceret i foråret 2025 og i første omgang med mellem 70 og 100 produkter, som danskerne har brug for i deres hverdag. Det drejede sig om mejeriprodukter, brød og kornprodukter, æg, pålæg og morgenmadsprodukter.
Vil støtte danske avlere og bidrage til den grønne omstilling
Udvidelsen med frugt og grønt i Madværket er et direkte svar på et tydeligt kundekrav. For ifølge viden fra Madkulturen finder 91% af forbrugerne det vigtigt, at der er en varieret produktion af frugt og grønt i Danmark, og to ud af tre vil gerne betale mere for danskproducerede fødevarer. At Lidl udvider sortimentet i Madværket med frugt og grønt skal bidrage til en styrket lokal forsyningskæde, men også sikre en endnu højere standard af friskhed og ikke mindst tilbyde det bedste af årstidens frugt og grønt, fortæller Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl Danmark:Ved at inkludere vores danske leverandører af frugt og grønt under Madværket sikrer vi, at en større andel af vores forbrug kommer fra lokale marker. Dette er en vigtig indsats for at støtte danske gartnerier, hvor kun omkring en tredjedel af udvalget i detailhandlen i dag er produceret i Danmark.Ambitionen hos Lidl er at opnå 15% markedsandele, hvilket også betyder et voksende behov for mere frugt og grønt, og derfor er der også behov for et styrket samarbejde med de danske producenter.
